Surferslounge - Logo - Surferslounge.dk
Surferslounge - Logo - Surferslounge.dk

Kontakt Surferslounge

Anders E. Rasmussen

Anders @ Surferslounge . com

Velkommen til Surferslounge.dk - Danmarks virtuelle klubhus for surfere

En gang varm luft

windsurf forsidebilede
En gang varm luft

Der er atter varm luft over Danmark. Temperaturen er banket op omkring 15 grader og nogle steder endnu højere. Samtidigt har vejrudsigterne budt på flere dage med vind i sigte. Prognoserne har i Østjylland lovet op til hård vind. Men også her blev det til en gang varm luft. I hvert fald i de timer jeg gav windsurfingen chancen.

Saksild vejrudsigt windfinder
Vejrudsigten blev tjekket kl. 6 morgen

Koldt men alligevel varm luft i Saksild

Lørdag d. 6. maj pakkede jeg grejet i en utrolig lille Kia Picanto, som har været min lånebil i en uges tid. Vinden var i det sydøstlige hjørne. Nok mere østsydøst. Så enten skulle Picanto'en skydes afsted mod Grenå og mit østjyske favoritspot "Fornæs", eller den kortere tur til strandgæsternes foretrukne, Saksild Strand. Med vinden en anelse for langt omme i øst gik jeg med Saksild. Den kortere afstand gjorde det også betydeligt nemmere at lokke et par af drengene fra Horsens med...

Saksild Strand windsurfer

Tilbage til den varme luft. For lørdagen var egentlig ikke så varm. Vi iklædte os både luffer og hætte (og våddragt). Til gengæld var vejrudsigten en kæmpe omgang varm luft... Østenvinden har tendens til at få de østjyske strande til at se ud som om, der er både vind og skum på vandet. Faktum var, at vi stod totalt parkeret med 5,3 og 95 liters board og hurtigt røg retur på stranden. Varm luft volume 1...

Saksild Strand windsurfing

Sommerstemning og hullet som en si

Anderledes optimistisk blev jeg, da jeg tirsdag tog til Marselisborg Strand i Aarhus. 3 kitesurfere var ude og så ud til at have fint træk i dragerne. Der var skumtoppe og krapsø. Jeg vurderede, at der var vind til mellem 4,7 og 5,3 og med en forventning om, at vinden langsomt ville aftage, riggede jeg 5,3.

Windsurf freestyle Anders Rasmussen
Lidt freestyle blev det til, inden vinden droppede...

Endnu en gang blev jeg snydt og bedraget af den varme luft. Jeg kunne ganske vist plane de første ture, men ellers var vinden hullet som en si. Vinden lå i tynde bælter afløst af nærmest vindstille. Varm luft volume 2...

Marselisborg Strand windsurfing
Fantastisk view ud over Aarhus bugten efter vinden var taget af...

Onsdag eftermiddag blev jeg på land. Vejrudsigten så ganske fornuftig ud og det samme gjorde vimplerne, men det blev ikke til varm luft volume 3 for mit vedkommende.

K4fins.com
Loading...
View on Instagram
 

Udvalgte blogs

Juelsminde windsurf

En skuffende dag i Juelsminde

Der var lovet hård vind fra syd og regn søndag d. 4. oktober. Vi var en lille flok...
Husodde windsurfing

Sæsonen skudt i gang

Så er sæsonen skudt i gang! I dag var en fantastisk dag! Efter længere tids vinterpause...
Waimea Bay surfing Hawaii

Største Eddie Aikau Big Wave

2022-23 udgaven af Eddie Aikau Big Wave invitational blev én, der går over i historien.
Anders E. Rasmussen shaka Alrø

Endelig freestyle ved Alrø

Det har været småt med freestyle for mit vedkommende i de sidste mange år. Tidligere valgte jeg ofte fladt vand...
Mathias Vingaard Anders Rasmussen freestyle windsurfing

Video: Freestyle Husodde

Tilbage i oktober 2023 blev jeg kontaktet af Mathias Vingaard, som netop havde...
Norge windsurfing

As far as we can

Norge får vist landets smukke omgivelser og fjeldlandskaber frem i Adam Simms surfing video: As far as we can.
Surf School Copenhagen

Tilmeld dig vores mailingliste

Nyhedsbrev: 2-3 gange årligt

  • Nyheder
  • Brugt udstyr
  • Vær først til at høre om nye tiltag