Surferslounge - Logo - Surferslounge.dk
Surferslounge - Logo - Surferslounge.dk

Kontakt Surferslounge

Anders E. Rasmussen

Anders @ Surferslounge . com

Velkommen til Surferslounge.dk – Danmarks virtuelle klubhus for surfere

Spotguide: Borre Knob

Borre Knob windsurf spotguide Anders Rasmussen
Spotguide: Borre Knob

Borre Knob ligger på sydsiden af Horsens Fjord mellem Juelsminde og Horsens. Det er et foretrukket spot for mange kitesurfere, da der er meget lavt de første 100 meter. I nordvestenvind kan der komme lidt mere størrelse på bølgerne end fx ved Husodde længere inde i Fjorden. Vinden er oftest også lidt kraftigere og stabil, særligt i nordvestenvind.

Freestylespot nr. 1

Som udgangspunkt foretrækker jeg personligt oftest Husodde fremfor Borre i ren vest, men drejer vinden i nordvest, så er Borre et meget bedre valg. Der er en helt særlig perle længere henne ad kysten for især freestylere. Her går en lang sandtange ud i vandet, ganske tæt ved sejlrenden. Vinden pisker således henover sandtangen og leverer stabil vind og samtidigt fuldstændigt fladt vand på indersiden. Her har vi ofte ligget og øvet “switch stands moves” på det pandekageflade vand.

Borre Knob windsurf spotguide Anders Rasmussen
Pandekagefladt vand ved sandtangen ud for Borre Knob og Alrø Syd

Kommer du nordfra, så kør til Alrø Syd

For sejlere, der kommer fra nordfra, fra Aarhus-siden, kan man med fordel spare tid ved at køre over Alrø og krydse over til Borre, frem for at køre til Horsens. Dog kræver kryds-eventyret god vind, særligt hvis du er på freestyleboard med lille finne. Jeg har været ude for, at min 10 cm. finne ikke var nok til et kryds i underpoweret luft fra Alrø til Borre og opgive….

På Alrø er der en fin parkeringsplads, græs til tilrigning og toiletter. Et spot, som jeg vil omtale særskilt… in another afsnit…

Sikkerhed

Vær opmærksom på sikkerheden i forhold til at sejle på det omtalte freestyle-spot ved Borre. Det ligger som sagt lige ved sejlrenden, hvor der er 20 meter dybt og store skibe passerer. Der kan være strøm og vindskabte bølger og vinden blæser ikke én ind til land lige med det samme. Så er man alene eller knap så øvet, så er det først omtalte spot ved Borre Knob at anbefale.

Spotguides

Husodde Strand windsurfing

Spotguide: Husodde

Husodde er der, hvor det hele startede for mit vedkommende…
Fornæs Grenå windsurfing

Spotguide: Fornæs

På dage med hård vind fra nordøst og sydøst viser Fornæs tænder…
Surferslounge Anders E. Rasmussen Windsurfing duotone

Spotguide: Juelsminde

Et legendarisk spot i visse kredse af det østjyske surfmiljø…
Surf School Copenhagen

Tilmeld dig vores mailingliste

Nyhedsbrev: 2-3 gange årligt

  • Nyheder
  • Brugt udstyr
  • Vær først til at høre om nye tiltag